Den rigtige tilgang
Megen forskning viser, at udeliv, fysisk aktivitet og brugen af natur og dyr har en helende effekt på både krop og sind. Børn og unge med, kognitive vanskeligheder eller sociale udfordringer profiterer i markant grad af denne tilgang. Naturen, udelivet og det meningsfulde samvær med dyr styrker deres trivsel og udvikling – og bidrager samtidig til øget sanselighed og forbedrede forudsætninger for at indgå i sociale relationer – hvilket i øvrigt gælder for alle mennesker.
Ud over udelivet i naturen og samværet med dyr, arbejder Green Care Skolerne også med områder inden for sundhed, trivsel og god ernæringsmæssig kost, herunder madlavning fra eget industrikøkken, samt med flere andre kreative fag, håndværksmæssige fag på egne værksteder, IT-læring og adfærdsmæssig omgang med brugen af sociale medier og kommunikation, samt E-Sport hvori der indgår flere læringsprocesser, såvel faglige som sociale – og endelig også relation med heste, hvor heste- og rideterapi er en væsentlig del.