Vores børnesyn bygger på at inddrage børn og unge i hverdagen, både fagligt og socialt, da vi tror på, at det er med til at styrke deres motivation, selvværd, og deres måde at indgå i relationer med andre på og deres udvikling generelt.
Vi arbejder ud fra et helhedsperspektiv, hvor vi ser hele barnet; de gode kompetencer de besidder, hvor de er udfordret og måden hvorpå vi kan støtte, hjælpe og behandle dem, så de får mulighed for at modtage læring – fagligt, socialt og personligt.
Vi har en vigtig opgave i at rammesætte en struktur som giver barnet forudsigelighed, tydelighed og genkendelighed i skoledagen. På den måde bliver hverdagen håndgribelig, og stressniveauet sænkes, fordi det skaber overblik og ro.
Vi skal ligeledes sørge for, at tilpasse vores tilgang til den enkeltes behov, så han/hun ikke bliver udsat for krav, der er umulige for dem at indfrie. Når stressen stiger, kan det bl.a. føre til tab af kompetencer, ufrivillig stressreaktion (nedsmeltninger), fravalg af ting og belastningssymptomer. Derfor er det vigtigt at vi minimerer barnets stressniveau, da det har stor indflydelse på trivslen.
Vi vægter i høj grad den genkendelige struktur i hverdagen, hvor betydningen af gennemgående voksne hele dagen er prioriteret; de voksne er stabile personer i børnenes hverdag, hvor de er med til både at starte og afslutte dagen.
Vi tager bl.a. udgangspunkt i:
Relationspædagogisk tilgang, hvor vi viser interesse og omsorg for den unge og giver den unge tryghed og sikkerhed, så der er større chance for, at den unge har mod på at prøve og lære nyt. En god relation til den unge øger således den unges evne til at lære nye ting. Vi anser relationspædagogikken for absolut den vigtigste behandlingslinje. Vi skal være nysgerrige i forståelsen af barnet. Dén relationelle tilgang der virker på ét barn, virker måske ikke på et andet. Børn med svære og komplekse psykiske udfordringer kan ofte ikke tåle almindelige tiltag for at danne nære og rene relationer. Man skal evne at kunne arbejde ikke-intentionelt og med et skarpt blik for hvornår man skal støtte og ligeledes udfordre og dermed fordre til udvikling.
Low arousal pædagogik, hvor vi tilpasser vores kommunikation, handlinger og krav til den enkelte, så barnet undgår at havne i kaos/konflikt. Hvis en kaos-situation alligevel opstår, er det altafgørende, at personalet bevarer roen i de disse situationer. Low arousal er en konfliktnedtrappende metodisk tilgang, som er med til at forebygge konflikter og voldsomme episoder.
Den enkelte elevs udviklingspotentiale, hvor vi tager udgangspunkt i eksisterende færdigheder, kompetencer og kundskaber, og har fokus på nærmeste udviklingstrin. At beskrive elevens zone for nærmeste udvikling er en del af vores arbejde med udviklingsbeskrivelsen. Det vil give os muligheden for at kortlægge det potentiale, der ligger foran eleven.
Miljøterapeutisk tilgang, hvor vi arbejder ud fra grundprincipperne omkring struktur, relationer, social læring, individuel tilpasning, samt involvering og ansvar.
Systemisk tilgang, hvor vores udgangspunkt er, at den enkelte har sin egen forståelse af verden og sig selv, og at der ikke findes en objektiv sandhed. Problemer opstår i de relationer og systemer, mennesker befinder sig i, men alle gør sit bedste ud fra de forudsætninger, de har. I den systemiske tilgang har vi fokus på alle de relationer, børnene på Green care skolerne indgår i. En systemisk tilgang forpligter til en snak om muligheder frem for begrænsninger, men giver også et analytisk blik på de systemer, et barn indgår i, og hvordan der her kan skabes nye handlemuligheder og erfaringer i de systemer, barnet er i. Erfaringen er, at særligt et fokus på barnet som en del af et skolesystem og familiesystem kan være brugbar til at finde på alternative indsatser.
”Børn gør det godt, hvis de kan” er grundtanken bag metoden Fælles proaktiv problemløsning (Samarbejdsbaseret problemløsning), som er udarbejdet af Ross Green; børn som er udfordret og har det svært, kan reagere på en måde der er uhensigtsmæssig. De reagerer ikke fordi de ønsker at reagere sådan og de gør det ej bevidst og målrettet – men fordi de ikke har de nødvendige sociale kompetencer til at reagere anderledes.
Det handler derfor om, at finde hvilke kompetencer barnet mangler eller endnu ikke har udviklet, og så lære dem at mestre disse udfordringer. Samtidigt handler det om at finde løsninger på de konflikter og udfordringer der er – i et samarbejde og i fællesskab.
Det er vores erfaring, at struktureringsmetoder og visuelle hjælpemidler er hjælpsomme og giver ro, samt det overblik, børn med komplekse udfordringer selv kan have svært ved at danne. Derfor benytter vi boardmaker og piktogrammer i hverdagen, både fælles og individuelt, som støtte.
